Find dit look

  • Fokuser på det possitive ved dig selv og tænk i muligheder
  • Sørg for at dit tøj er up-to-date - det behøver ikke nødvendigvis være dyrt at følge tiden
  • Gå jævnligt til frisør - dit hår er en vigtig del af dit personlige udtryk
  • Spar ikke på kvalitet i sko - sko er den mest powerfulde accessory, og de sætter hele stilen for det tøj, du har på. Husk jævnlig pudsning og vedligeholdelse
  • Hold dig velsoigneret - mænd skal være særligt opmærksomme på hårvæksten i ører og næse
  • Sørg for at tøjet passer - bukseben, ærmer osv. skal have den rette længde
  Her er en god artikel om at finde frem til dit rette look
Find den rette kjole til din kropsfacon
Sådan kommer du til at se fantastisk ud i kjole!

 

En fed kjole er nu noget særligt. Og ikke kun fordi de er super-hotte i lige nøjagtigt dette mode-øjeblik - kjoler har altid været stilfulde. Og så kan de bruges både til hverdag og til fest, alt efter hvilket tilbehør du sætter til dem.

Men lige så cool, som kjoler er, lige så svært kan det være at finde en, der passer til netop din kropsfacon. Kodeordet er, at din kjole aldrig må gemme din figur; den skal altid skimme din krop, så du fremhæver din facon - men hvad skal du egentlig ellers tænke på, når du vælger kjole? Woman har undersøgt sagen, og her kan du læse guiden til, hvordan du finder kjoler, der passer til netop din facon!

ÆBLEFACON
Du har store bryster, brede skuldre og tendens til mave, men du er smal om hofterne og bagen.

Fordele: Dine smalle hofter og din lille numse (og dine store bryster, hvis du ikke er træt af den opmærksomhed, de tiltrækker).

Ulemper: Din mave kan være i vejen og dine bryster kan virke overvældende. Og så kan det være svært for dig at finde kjoler, der passer, fordi du bruger to forskellige størrelser på over- og underdelen.

SE EFTER kjoler, der får din krop til at se harmonisk ud. En kjole, der slutter til om overkroppen og har et skørt med A-facon giver fylde til din underdel og bringer dermed din krop i balance - du kan dog også vælge at lede opmærksomheden væk fra dine bryster og brede skuldre og ned til din lille bag ved at trække i en kjole, der er enkel for oven (husk! mørke farver dølger!) og som slutter tæt til om mås og lår. Med en fyldig barm som din er det alfa og omega, at du finder en god bh, der kan tæmme dine bryster: Vælg én, som giver god støtte, og som ikke har nogle synlige sømme. Kjoler med halterneck er gode til at holde styr på store bryster. Et godt andet fif til at trække tilskuerens øjne væk fra barmen er at vælge en kjole med pynt i området omkring kjolens nederste søm.

UNDGÅ toppe, der sidder klinet til din overdel - det får din overkrop til at se endnu større ud og fremhæver deller og blæver. Har du lidt ekstra om maven, så pas på med kjoler, der har sømme eller bælter i taljen, for det får dig til at se tyk ud. Gå også i en stor bue udenom toppe med masser af pynt, for flæser, blonder og broderier får dig til at se større ud. Hvis du ikke bryder dig om at vise dine bryster frem i en dyb udskæring, så vis lidt hud andetsteds på kroppen (nøgne arme, bare ben) - det får dig til at se mere harmonisk ud.

PÆREFORMET
Du har stor bag, store lår og en lille overkrop. Måske bruger du endda to forskellige størrelser på over- og underdelen.

Fordele: Du har en slank overkrop (og en lækker rund røv!)

Ulemper: Din krop kan se uharmonisk ud, fordi din underkrop er større end din underkrop.

SE EFTER kjoler, der trækker opmærksomheden opad mod din slanke overkrop. Det er vigtigt, at kjolens top sidder tæt til - husk også, at en ærmeløs eller stropløs top (især hvis den er besat med smuk pynt som for eksempel pailletter eller broderier, eller hvis den er kombineret med et smukt halssmykke) leder øjnene opad. Har du påfaldende smalle skuldre, kan en firkantet udskæring få dine skuldre til at se bredere ud, så de er bedre i balance med dine hofter. Din kjoles skørt skal enten falde blødt, men tæt om dine hofter, eller også skal du vælge et stift skørt med en antydning af en A-facon; det får din bag til at se mindre overvældende ud. En kjole i empire-snit (dvs. som er skåret lige under dine bryster) klæder dig, for det får øjet væk fra kritiske områder, men vær forsigtig: Hvis du har lidt til gården og gaden, kan du godt komme til at se gravid ud i det snit!

UNDGÅ kjoler med en synlig søm eller et bælte lige over hoften - det fremhæver lige netop det område, du helst vil skjule! Lad også være med at vælge kjoler med plisseringer eller masser af stof i skørtet - det skjuler nemlig ikke en fyldig røv, det får bare hele området til at se endnu kraftigere ud!

LIGE OP OG NED
Du er aflang og slank i det uden talje og kurver.

Fordele: Du har en kropsfacon som supermodellerne, så glæd dig over, at designertøj er som skabt til dig!

Ulemper: Dine manglende former kan få dig til at se lidt ufeminin ud.

SE EFTER kjoler, der fremhæver den smule talje, du har. En enkel, tætsiddende kjole i let stof klæder dig fantastisk - hvis du tilmed sørger for, at din kjole har en V-formet halsudskæring, er dybt nedringet i ryggen eller har en høj slids, får du din krop til at se mindre firkantet og mere kurvet ud. Du kan skabe yderligere illusion om talje ved at sætte et bånd eller et smalt bælte i livet. Vil du fremhæve din barm, så vælg en kjole med empire-snit (skåret lige under brystet). Vil du have mere facon, så vælg en balkjole med et skørt i A-facon.

UNDGÅ kjoler, der hænger lige ned fra skulderen - selvom du er slank, får de dig til at ligne en uformelig firkant!

TIMEGLASFACON
Du har den klassiske kvindefacon med bryster, bag og smal hvepsetalje

Fordele: Dine kvindelige former og din smukke, smalle talje.

Ulemper: Du kan komme til at se tyk ud, hvis du forsøger at dølge dine former i løsthængende tøj.

SE EFTER kjoler der fremhæver din smukke facon. Den ultimative kjole følger din figur og sidder tæt om din talje - sæt gerne et bånd eller et bælte om livet for at fremhæve din smalle midje yderligere. En rigtig balkjole eller en 50-kjole - gerne af den stropløse slags - er som skabt til dig. V-hals-udskæringer komplimenterer dine former på smukkeste vis.

Undgå for enhver pris kjoler, der hænger løst fra bryst til hofte, for det for dig til at se stor ud.